Hej! Hypokonderen her har fået et navn på hvad der fejler
hende! Hoho! Graves sygdom.
Det er egentlig ”kun” for højt stofskifte hvor der så følger
andre symptomer med. Rysten på hænderne, rastløshed, vægt tab på trods af øget appetit
og problemer med øjnene. De ved desværre ikke helt hvorfor øjnene bliver
påvirket, eller hvorfor Graves forekommer hos nogle. Vi fik udarbejdet en teori
om at siden ingen andre i min familie har haft sygdommen at det nok kunne have
været stress som udløste det.
Men! Heldigvis er mit stofskifte kommet under kontrol og går
det rigtig vej. Jeg er endda gået ned i dosis med mine piller. Rart at endelig se resultater!
Så nu fokuserer lægerne på at få styr på mine øjne.
Musklerne, vævet og senerne i øjet er alle hævede og når øjet ligger i en hule
så kan det kun gå en vej og det er ud. Så for at jeg ikke skal ende med at
ligne en mops hund skal jeg i forholdsvis seriøs behandling.
I tre uger skal jeg indlægges engang om ugen og ligge med
drop. Jeg må så heller ikke side for meget ved en computer, TV eller læse bøger
i for lang tid af gangen. All my nørd gaming feels!!! (så det har også lige
taget noget tid at skrive det her haha)
Jeg er så lige kommet tilbage fra min første indlæggelse og
hold da helt op hvor var det kedeligt. Bivirkningerne af medicinen tilbyder
blandt andet at er at man bliver rastløs og får hedeture, så jeg har ikke
ligefrem sovet i nat. Det føltes ofte som spild af tid, men hellere kede mig i
30 timer i træk og så få det overstået end at blive ved med at døje med
sygdommen.
Der går dog nogle gang op til et halvt år før det hele
falder på plads igen så jeg må fortsat bide tænderne sammen og kæmpe mig
videre.
Sikke dramatisk jeg er hoho!
En sjov ting der skete var at jeg kunne ikke finde ud af at
koordinere at gå rundt med drop stativet så jeg kom flere gange til at sparke
det og måtte så pænt jagte stativet så droppet ikke blev flået ud. OTL